Lykketrold

Kollektion af miniature Lykketrolde for Kræftens Bekæmpelse

Ny kollektion af Kunst Lykketrolde til fordel for Kræftens Bekæmpelse

Medio september lancerer bySommer de første i rækken af en helt ny kollektion af Kunst Lykketrolde. Den lille, folkekære Lykketrold bliver nu det kreative omdrejningspunkt i en ny landsdækkende kampagne for at indsamle penge til Kræftens Bekæmpelse. En lang række populære danske kunstnere, designere og kendisser har forvandlet den charmerende og verdensberømte Lykketrold til Kunst figurer. Resultaterne heraf vil nu kunne købes i butikkerne over hele landet, og hvor hver solgt figur bliver et fast beløb doneret direkte og ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse. I det første sortiment fås tv-kokken Claus Holm, nu med hår,  som ”Bum trold”. Jason Watt har skabt en racertrold. Idefa Gruppen har fået lavet en H.C. Andersen trold, som hedder ”Once Upon a Time”. Pixel.tv har skabt Gamer trold. Nissemor Etly Klarborg er moder til ”Bette Trold”. Kunstneren Ruth Foster Crone står bag den Afrika-inspirerede ”Onyx Flame” og endelig har Rikke Axelsen lavet den rejselystne ”Travis the Traveller”.

Figurerne fås i op til tre størrelser og de vejlende udsalgspriser ligger mellem 269,95 kr. og 699,95 kr. Heraf vil mellem 20 og 50 kr. – afhængig af størrelsen – gå direkte til Kræftens Bekæmpelse.